Hvad er Soft Agility?
De fleste hunde vil have stor fornøjelse af at løbe agility. Ved agility bliver hunden optimalt aktiveret, kontakten og samarbejdet mellem hund og fører bliver styrket. Men desværre ses af og til skader på hundene som følge af udførelsen af agility især den traditionele agility. Skader, som kræver behandling hos en dyrlæge og/eller kiropraktor.
Traditionel agility
Ved traditionel agility skal hundeføreren på kortest mulig tid lede hunden fejlfrit gennem en forhindringsbane. Da det gælder om fejlfrit at gennemløbe banen hurtigst muligt, ses stigende hastigheder ved gennemløb. Uhensigtsmæssig udformning af visse af forhindringerne på banen set i forhold til den høje hastighed øger risikoen for skader – f.eks. på ben, skuldre, nakke og ryg.
Soft Agility er for alle hunde
Da det ved traditionel agility gælder om at komme fejlfrit gennem banen hurtigst muligt, domineres de enkelte klasser ved konkurrencer af bestemte racer – klassen for de store hunde af Border Collie, og klassen af små og mellemstore hunde af Shetland Sheepdog. Hyrdehunderacer foretrækkes ofte, da de både er hurtige og lette at få til at samarbejde.
Soft agility banen adskiller sig fra den traditionelle agilitybane således
Balancebommen er bredere og lavere dels for at hunden kan gå mere sikkert over, dels for at mindske risikoen for, at den kommer til skade, hvis den falder/springer ned.
A’et er lavere og mindre stejlt. Der er bl.a. ikke lister men et markeret felt, som hunden skal ramme på opgangssiden.
Formålet med disse ændringer er, at hunden selv skal bestemme, hvordan den vil bestige forhindringen, og dermed mindskes belastningen på forben, skuldre og ryg.
Slalompindene er reduceret fra 12 til 8 og sat længere fra hinanden.
Det betyder, at hunden ikke behøver at vride kroppen så meget.
Springene er lave, og dækket hænger lavere for at øge sikkerheden.
Dobbeltspringet er udeladt
Der er indført lave borde, hvor hunden skal ligge, sidde eller stå, inden den får lov at løbe videre på banen.
Banen skal ikke gennemløbes hurtigst muligt, men på en ideal tid. Ved både kortere og længere tid gives fejlpoint.
Banen bliver hele tiden videreudviklet for yderligere at mindske risikoen for skader.
Hunden skal have den rette alder
En hund bør ikke gennemløbe en fuld agilitybane, ca. 20 forhindringer, før den er fuldt udvokset. dvs. i 1 1⁄2 til 2-årsalderen, ellers øges risikoen for skader på sener og led. Vær opmærksom på, at de forskellige racer ikke er lige hurtigt udviklet. Generelt er store racer senere udvokset end små.
Inden hunden starter på en bane, skal den lære lydighed, så den kan samarbejde med føreren og med sikkerhed følge hans eller hendes anvisninger. Denne indlæring kan startes allerede, når man får hvalpen. Men man skal naturligvis gå gradvist frem, idet man ikke må stille større krav til den, end den kan klare på de enkelte udviklingstrin.
Når hunden er mellem 15–18 måneder gammel, bør den kun trænes på en let bane. Der kan sagtens trænes på laveste højde i spring, da det er forståelse mellem fører og hund, der er det primære.
Opvarmning og “nedkøling” er vigtig
Det er meget vigtigt, at hunden bliver varmet op, inden den får lov at løbe gennem en agilitybane. Hvis hunden ikke bliver varmet ordentligt op, er der risiko for skader på sener og muskler.
Gå rundt med hunden først i gang og derefter i let trav, idet der foretages nogle lette vendinger med den, for at øge dens smidighed.
Det er desuden vigtigt, at du går rundt med hunden, efter den har været inde at løbe på banen. Først i let trav, og derefter i gang.
Hunden skal hele tiden være under kontrol
Erkend din hunds begrænsninger, og lad være at presse den ud over, hvad den kan klare. Hav fuld kontrol over hunden under hele gennemløbet,
Det er naturligt gerne at ville blive bedre, men lad være at have så store ambitioner, at hunden lider under det. Hunden skal også synes, det er sjovt. Husk, at hunden ikke blot er et redskab. Den er et levende væsen, som har krav på hensyntagen og respekt for dens egen skyld.